Sommerfuglebusken på latin Buddleja, har fået sit navn for at hædre en engelsk præst ved navnet Adam Buddle for hans betydningsfulde arbejde med identificering og klassificering af planter.
Slægten består af omkring 100 forskellige arter af løvfældende eller stedsegrønne buske og træer lige fra en meter i højden til omkring 30 meter. De er elsket for deres fantastiske nektarrige blomster som tiltrækker en mængde skønne sommerfugle, natsværmere, bier, brumbasser o. lign.
I naturen er Buddleja opportunister som ikke kan lide konkurrence fra andre buske og træer og de gror derfor ofte i kanten af skove, langs floder eller på fattigt stenet land. Specielt en art er mere succesfuld i denne enspænder tilværelse end andre og det er Buddleja davidii’en som også er den mest brugte i vores haver.
Dens overlevelses- og spredeevne stammer fra dennes bitte små frø, der ikke er større end kværnet peber. Disse frø kan med lethed spredes med vinden over store afstande og kan uden videre finde grobund på steder som ellers ikke er yndede placeringer for planter, som f.eks. jernbane skråninger, byggepladser og i smuldret murværk.
Med sådanne forholdsvis fjendtlige placeringer og i og med at vejret i Danmark er for koldt om vinteren til at ret mange frøsåede individer kan overleve, så behøver vi ingen restriktioner mod dyrkning af sommerfuglebusken, som de har i Oregon samt Washington. Her anses sommerfuglebusken som et skadelig ukrudt og den er blevet bandlyst også som haveplante.
Ud fra dette synspunkt arbejder man nu på, at lave buddleja hybrider som er sterile eller hvor frøene er så tunge, at de ikke kan spredes med vinden.
I vores haver ønsker man, at buskene trives og bliver frodige og fyldt med smukke blomster. Dette kan hjælpes på vej ved at placere busken i sol eller vandrende skygge i en næringsrig veldrænet jord. Nogen arter ønsker en kalkrig jordbund.
De fleste skal klippes ned om foråret på samme tid som roserne, da de ofte fryser tilbage om vinteren og samtidig er det godt at begrænse dens omfang. Et ekstra plus er større blomster i forhold til hvis man lod den gro.
Det er en god idé lige at sætte sig ind i hvilke forhold netop den busk man ønsker til haven blomstre bedst under. Jeg havde i et par år klippet min B. globosa ned samtidig med mine B. davidii og ingen af årene fik jeg blomster på den. Heldigvis fik jeg købt en bog om sommerfuglebuske og her kunne jeg læse, at den skal klippes ned efter blomstring da den blomstre på sidste års skud. Den korrekte beskæring resulterede i, at jeg langt om længe fik blomsterne at se på de planter som jeg tilmed selv har sået og jeg skal lige love for at det var ventetiden værd.
De mest almindelige i de danske haver er Buddleja davidii i farveskalaen blå til mørklilla over hvid og purpur.
En mindre kendt, men stadig længe på markedet, er Buddleja alternifolia med hængende blålilla blomsterstande.
Indenfor de sidste fem seks år, er de gule sommerfuglebuske som Buddleja x weyeriana ’Sungold’ begyndt at vinde indpas i de danske haver og det samme er de små dværgsommerfuglebuske, som er yderst velegnet til krukker.
Alle er skønne og en berigelse til haven og med så mange forskellige som findes på markedet nu (trods det at Danmark stadig halter bagefter), burde det kunne lykkedes at finde en til enhver have.
Alle billederne er taget i min have og de viser sommerfuglebuske der enten er, eller har været i haven.
